En helt særlig hæder til en helt særlig person ![]()
Torsdag den 9. april blev en af de helt store ildsjæle i Thisted IK Håndbold hyldet på fornemste vis ved årets TIK Galla ![]()
Stifteren og tidligere mangeårige frontfigur bag Thy Cup, Steen Stoltenberg, blev tildelt klubbens mest prestigefyldte hæder – TIK-TAK pokalen.
TIK-TAK vandrepokalen uddeles hvert år som en kærlig og dybfølt anerkendelse til én person, der har gjort en helt særlig forskel for klubben. Det er langt mere end blot en pris – det er klubbens måde at sige:
“Vi ser dig. Vi sætter pris på dig. Du betyder noget helt særligt.”
Og i år kunne der ikke herske nogen tvivl.
Årets modtager er en person, der gennem årtier har været en helt central del af klubbens DNA. En ægte ildsjæl, som utrætteligt har lagt både tid, kræfter og hjerte i fællesskabet omkring håndbolden i Thisted.
Med en enestående vedholdenhed, loyalitet og passion har Steen Stoltenberg været med til at forme og udvikle klubben til det, den er i dag. Gennem roller som frivillig, træner, bestyrelsesmedlem – og meget mere – har han været en bærende kraft i at sikre, at klubben står stærkt både menneskeligt og fællesskabsmæssigt.
Samtidig har han gennem næsten et halvt århundrede stået i spidsen for Thy Cup – fra 1978 til 2024. Et engagement af den slags er helt unikt og vidner om en ekstraordinær dedikation. Thy Cup er i dag en stærk tradition og et samlingspunkt for utallige spillere, trænere og frivillige, hvor fællesskab, oplevelser og minder er skabt på tværs af generationer – i høj grad takket være Steens indsats gennem årene.
Steen er én af dem, der ikke bare får tingene til at ske – han får dem til at lykkes. Han skaber rammerne for fællesskab, oplevelser og udvikling for både spillere, trænere og frivillige. Det er mennesker som ham, der får hele klubben til at hænge sammen. Han er en del af fundamentet. En, der gør en forskel – igen og igen.
TIK-TAK pokalen er en vandrepokal – men den tak, vi skylder, rækker langt ud over ét år.
På vegne af hele klubben:
TAK for din mangeårige indsats
TAK for dit engagement
TAK for dit store hjerte
Uden dig – ingen klub.
Med stor respekt og dybfølt taknemmelighed
Thisted IK Håndbold ![]()
Steen kunne desværre ikke være i hallen og modtage prisen, så Formand Brian Nielsen var i fredags hjemme hos Steen og overrække ham TIK-TAK pokalen.
Steen beder os viderebringe denne tak:
Kære TIK håndbold
En kæmpe stor tak…
Fredag eftermiddag var Brian forbi med den flotte kurv
, pokal og ikke mindst bestyrelsens, flotte og velmente begrundelse for tildelingen af årets TIK-TAK pris. Det var virkelig en stor og dejlig overraskelse, som jeg ikke havde haft nogen som helst anelse om. Jeg havde desværre ikke mulighed for selv at deltage torsdag aften, så måtte vente til fredag eftermiddag.
Så derfor – her på TIKs FB en stor og dybfølt tak til hele TIK og det flotte set-up for kåringen torsdag aften i hallen – samt til alle de, der på FB el. pr. SMS har sendt en hilsen. Jeg har hørt/set/læst dem alle.
Jeg har bl.a. brugt en del af weekenden til at mindes/tænke tilbage på de godt 55 års ubrudt virke frem til i dag, som det efterhånden er blevet til. Der har været rigtig mange store og små oplevelser, og det har været en stor glæde at have været med til at præge håndboldarbejdet i Thisted IK – sammen med mange andre ildsjæle og skønne klubmennesker, samt ikke mindst min familie, som aktivt har været med i TIK det meste af vejen, samt de mange dygtige og engagerede ledere/trænere, der gennem tiden har virket for TIK. Jeg kender/har kendt alle de, der er nævnt på TIK-TAK pokalen.
At værdsætte hinanden, gøre en aktiv indsats og arbejde for de værdier, der skal kendetegne vores klub – en afgørende forudsætning for at klubben også kan klare fremtidens udfordringer....
Tak for kampen, vi ses i hallen!
#thistedik #tiktakpokal #thistedikawards #galla #galla2026 #ingenklubudenfrivillige